Sangglad

Vi er fuld gang med at blive certificeret som sangglad institution. Vi oplever at det giver en masse glæde og fællesskab i vores hverdag. Børnene får en stor grad af sprogstimulering, rytmisk indlæring, følelse af mestring og i det hele taget fornemmelse af sig selv, i samspil med andre.

Vi synger sange, tegner sange, klapper og laver rytmer til sange, klipper sange og osv. Vi synger både når vi er på ture, når vi har samlinger, når vi har overgange (fx oprydning, spisning, vaske hænder og frugt). Vi synger ved diverse begivenheder, såsom fødselsdage, velkomst af nye børn/voksne, farvel til børn/vokse osv. I det hele taget kan der hurtig være en anledning til at synge, eller slå rytmer.

Vi er tilknyttet www.sangglad.dk hvorfra Ida, som er vores sangkonsulent, kommer. Ida kommer en dag om ugen og giver vi voksne feedback og ny inspiration. Gå ind på sangglads hjemmeside og se meget mere.

Følg os også på facebook under “Gudenådalens Fribørnehave”, der bliver også løbende lagt billeder på fra sangglad.

Der findes to “sangglade” institutioner i Viborg Kommune, hvoraf vi er den ene.