Nyt fra 2016

Tiden har stået helt stille her på hjemmesiden. Vi har ikke lagt billeder og opdateringer op længe, hvilket skyldes at vi gik på Facebook i december 2015 og har haft fokus på, at få det til at fungere. I finder os på facebook som “Yggdrasil fribørnehave”.

Men vi er her stadig og har gang i rigtig mange spændende ting.

År 2016 er gået hurtigt indtil nu. Vi har haft et spændende maxiklub forløb med førskolebørnene, som afsluttes her den 1. Juli, hvor vi siger farvel og tak for en dejlig tid. Derudover har mellem og juniorbørn løbende været på deres ugentlige ture. Vi har haft forskellige projekter i løbet af foråret og sommer. I Marts lavede vi kunstprojekt, hvor vi deltog i Gudenåhusets udstilling om fællesskab. I April var vi med i Friskolens Melodi Grand Prix – her lavede vi vores egen sang, som vi optrådte med på den store scene. I Maj havde vi forspirings projekt og fik vores urtehave og legeplads sået til. I juni havde vi fornøjelse af at lave cirkus, det blev til en rigtig fin oplevelse for alle. De yngste børn lavede “Cirkus Hopsi” og maxi børn var med på friskolen for at lave “Cirkus Trapezi”.

Derudover har vi holdt nogle dejlige fødselsdage, både her i børnehaven og hjemme hos de børn, som har inviteret os hjem til sig.

Vi har bestemt, vi vil være en “Grøn flag” børnehave, det betyder vi efter sommerferien begynder at arbejde målrettet med at bliver godkendt. Vi voksne skal på kursus og vores projekter kommer til at tage udgangspunkt i udeliv og miljø. Vi glæder os meget til det.